Nogle mennesker har bare brug for at have noget i hænderne. Er du en af dem, der altid føler, at de skal pille, nulre og lege med noget?
Så skal du ikke skamme dig! For nogle mennesker skal de lige kunne holde deres hænder i gang for at de kan være produktive. Heldigvis er der kommet flere og flere gadgets på markedet, der kan hjælpe dig med at tilfredsstille dette.
Den klassiske – en fidget spinner
Fidget spinneren, fidget twisteren, ja kært barn har rigtigt mange navne. Men i en overgang var dette den helt store trend blandt børn og unge.
Men i virkeligheden blev produktet jo lavet til mennesker, som havde brug for at holde deres hænder travle. De er rigtigt smarte og kan simpelthen fås i et væld af farver, former og materialer. Deres popularitet har skabt så mange produkter, at du helt sikkert kan finde noget for dig!
Det nye twist – en fidget cube
En fidget cube er egentligt bare lidt en sjov måde at se på en fidget spinner. I stedet for, at du skal snurre noget rundt, så får du en lille terning.
Terningen er så udstyret med alverdens knapper, overflader og hjul, som du kan skrue og klikke på. Her er fordelen, at der er flere forskellige måder at holde dine fingre i gang på.
Samtidig er en fidget cube også en meget diskret gadget, fordi den ikke er større end en normal terning. De er ofte lidt dyrere, men det kan nogle gange være den rigtige løsning.
Den gamle kending – en stressbold
Ja det kan lyde sjovt, for det er efterhånden mange år siden, at stressbolde kunne findes på de danske arbejdspladser.
Men stressbolden er jo et perfekt redskab til dem, der skal holde fingrene i gang. Med et materiale, som springer tilbage, men også kan formes en smule, så kan stressbolde være rigtigt sjove.
De har ikke nogen funktioner, men for nogle er det netop det, som skal til. Man kan nærmest helt selv definere, hvordan de skal afhjælpe rastløsheden. Samtidig er materialet utroligt holdbart og kan virkeligt klare nogle tæsk – den går ikke i stykker foreløbig!